Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

 

2019

 

 

SOGNEEFTERMIDDAG V. HISTORIKER OG DATTER ANNE-MARIE GLISTRUP 12.11.2019

Vi hørte om en skæbne i danmarkshistorien – om Mogens Glistrup og hans begivenhedsrige liv – fortalt af hans datter.


Det politiske Danmark ændrede sig i 1973 ved Jordskredsvalget, da Mogens Glistrup stormede ind i Folketinget med Fremskridtspartiets 28 mandater. Glistrup provokerede, kæmpede utrættelig for det, han stod for, og endte i retssag med systemet.
Men han var også andet end det offentlige billede. Han læste meget – også litteratur, han kendte sine klassikere, sin højskolesangbog, teater og revy.


Anne-Marie Glistrup, datter og historiker, fortalte, samtidig med at vi sang nogle af de sange, han holdt af. Organist Else Højgaard spillede til.

 

 

SOGNEAFTEN V. BIRGIT HJORTLUND 8.10.2019

BIRGIT HJORTLUND - MIT LIVS KARRUSEL

 - i samarbejde med lokalhistorisk i Stenum og Ø. Hjermitslev


Birgit fortælte om, hvordan hun steg på karrusellen hjemme i Vendsyssel, hvor en opvækst på landet gav grobund for nysgerrighed efter at se, hvad der befandt sig på den anden side af bakketoppen.Efter at have besøgt verdens syv kontinenter stod Birgit af karrusellen i Vendsyssel.

Birgit havde valgt at komme med en fortælling fra hver enkelt af verdens syv kontinenter.

SOGNEEFTERMIDDAG V. VILLY MØLGAARD 10.9.2019

SOGNEEFTERMIDDAG V. VILLY MØLGAARD 10.9.2019

Hvad er rigtigt, og hvad er forkert, og hvorfor?
Et foredrag om kristen etik!


Foredraget udtrykker en livsforståelse, der bygger på Ny Testamentes indhold.

Det er foredragsholderens opfattelse, at megen kristen tænkning fejlagtigt har sit udgangspunkt i Det gamle testamente, f.eks. "De ti bud", i stedet for at bygge på det, Jesus opfordrede til.

UDFLUGT - MODERNE KIRKEKUNST I VENDSYSSEL 9. APRIL 2019

UDFLUGT - MODERNE KIRKEKUNST I VENDSYSSEL

Turen startede i Stenum kirke kl. 9.00 – derefter gik turen i bus rundt til Tolstrup kirke, til Østervrå og Fladstrand.

Rundt om i Vendsyssel findes smukke og tankevækkende eksempler på kirkekunst fra de sidste ca. 50 år. Svend Engelunds altertavle i Stenum, 1963, er en af de fineste.

Vi fortsatte til Tolstrup med Engelunds altertavle fra 1984, derefter til Østervrå, som Arne L. Hansen totaludsmykkede i 1994.

Efter frokost på Hotel Viking i Sæby gik turen til Frederikshavn, hvor vi i Fladstrand Kirke så Seppo Mattinens altertavle fra 2008.

Turen sluttede med kaffe.

Undervejs fortalte kunsthistoriker Anne Lie Stokbro om baggrunden for den nye kunst i gamle kirker, vi hørte om kunstnerne bag og oplevede hvordan moderne kunst og gammel arkitektur kan gå hånd i hånd.

 

 

SANGEFTERMIDDAG 12. MARTS 2019

SANGEFTERMIDDAG 12. MARTS 2019

TIRSDAG 12. MARTS - SANGEFTERMIDDAG I KIRKELADEN

v. Jens Nielsen, organist ved Brønderslev kirke


Han er uddannet som almen musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 1993, og har mange års erfaring som højskolelærer, musikskolelærer og musikskoleleder.


At arbejde med kirkemusik har altid været en del af Jens Nielsens verden. Han afløste første gang som organist som 13-årig, har sunget i kirkekor i studieårene og har desuden spillet i kirker med rytmiske orkestre siden 1987.


Jens Nielsen skriver også selv musik, og har udover to melodier i højskolesangbogen mange andre udgivelser bag sig.


Vi sang i løbet af eftermiddagen nogle af hans egne sange og salmer.

SOGNEEFTERMIDDAG 12. FEBRUAR 2019

TIRSDAG 12. FEBRUAR - SOGNEEFTERMIDDAG I KIRKELADEN

”I Pilgrimmenes fodspor ”
- Om at vandre som pilgrim i fortid og nutid.


v. Kulturformidler- og naturvejleder Tommy Jensen, Nordjyllands Historiske Museum
Tommy Jensen er landmåler, naturvejleder og arbejder med natur- og kulturformidling. Han arrangerer vandre- og busture især omkring Limfjorden. Og så er han foredragsholder.

Tommy Jensen fortalte i ord og billeder om at vandre som pilgrim på Den Portugisiske Camino ad veje og stier gennem smukke landskaber og middelalderlige byer fra Lissabon i Portugal til Santiago de Compostella i Spanien.


Foredraget satte desuden fokus på, hvorfor man som kristen i middelalderen valgte at tage på pilgrimsfærd, og hvad der i dag får tusindvis af mennesker til at gøre det.

SOGNEEFTERMIDDAG 8. JANUAR 2019

Kurt Christensen fra Lokalhistorisk Arkiv, Stenum

Kurt E. Christensen er født i Tømmerby 1941 og familien flyttede i 1949 til Tolstrup Præstegaard, hvor faderen blev forpagter.


Uddannet købmand og har senere arbejdet i forskellige tømmerhandler senest i Hjørring som direktør og ejer. Som pensionist har han været økonomichef i forskellige virksomheder. Fritidsinteresse: Slægtsforskning, byggeri, fotografering og mange andre ting. Har 63.000 personer i sin slægtsdatabase heraf er 42.000 født i det gamle Hjørring Amt og heraf er 8.000 født i ”de fire sogne”

 

 

2018

 

 

DAGPLEJEJUL I KIRKELADEN 5.12.2018

SOGNEEFTERMIDDAG MAMMA DOC 13.11.2018

Mamma Doc- Krigslæge på mission

Wiera Malamá Lorentzen – eller Mamma Doc – er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
Hun fortalte om sin hårde opvækst i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen, om kampen for at blive læge efter familiens flugt til Danmark og om sit krævende arbejde i det danske forsvar.
 – men først og fremmest gav hun os sin personlige beretning om, hvad der sker, når dansker drager i krig. Hvad enten det drejer sig om døende børn i Balkans flygtningelejre, raketangreb i den irakiske ørken eller konflikter mellem lægegerning og militær rangorden i Afghanistan.

Vi hørte om en ukuelig fighter, der altid er klar til at kæmpe for sine principper og idealer.

SOGNEEFTERMIDDAG HELGE RØRTOFT-MADSEN 9.10.2018

Helge Rørtoft-Madsen, tidligere sognepræst ved Tolstrup-Stenum og Ø. Hjermitslev kirker fortalte om Ebbe Kløvedal Reich i Tolstrup-Stenum - og om hans sære rejse til kristendommen.

Søndag den 3. marts 1991 var forfatteren Ebbe Kløvedal Reich gæst i Tolstrup-Stenum. Han prædikede først i Tolstrup kirke og holdt derefter foredrag i et propfyldt Stenum Forsamlingshus med livlig debat bagefter.
Det blev der siden talt en hel del om.  

Sådan skriver Helge Rørtoft-Madsen om sit møde:

"For mig blev det til et så betydningsfuldt møde med ham, så jeg siden har beskæftiget mig med hans omfattende betydning i dansk kultur og politik, litteratur og kirke.
Efter hans død i 2005 udgav jeg en bog om ham og skriver i øjeblikket om hans på mange måde sære og enestående forfatterskab. Det og hans ”sære rejse til kristendommen”
Det er 25 år siden min kone og jeg brød op fra Tolstrup, Stenum og Øster Hjermitslev efter nogle præsteår, vi ikke har glemt, og som stadig gør Vendsyssel vigtig for os."

SOGNEEFTERMIDDAG MED ÅBNE DØRE 11.9.2018

Åbne døre - Forfølgelse af kristne.

Torkild Struntze Andersen kom og fortalte om forfulgte kristne i verden.


Åbne Døre er en upolitisk, international missionsorganisation, som arbejder på tværs af kirker og foreninger med en omfattende tjeneste verden over.
De støtter forfulgte kristne med bibler, kristne materialer, træning og undervisning, erhvervstræning og praktiske håndværk, gennem fortalervirksomhed og på mange andre måder. Det er vigtigt, at de forfulgte kristne ved, at de ikke er glemt, så de kan holde fast ved troen og tjene deres lokalsamfund.

Åbne Døre udarbejder hvert år en liste over de 50 lande i verden, hvor kristne forfølges mest. Resultatet er World Watch List, også kaldet Verdensranglisten


Læs evt. mere om Åbne Døre på www.forfulgt.dk

 

 

MUSIKAFTEN 2.8.2018

MUSIKAFTEN MED SOMMERHYGGE I KIRKELADEN.

Ulrik Bust på saxofon og Martin Jønsson på klaver underholdte med skøn musik og der var fællessang.

Menighedsrådet bød på ost og vin.

ER DEMOKRATIET I FARE? 9. JANUAR 2018

TUR TIL LLILLE VILDMOSE 10.4.2018

VRÅ FOLKEMUSIKORKESTER – ”SPILLEMÆND I VENDSYSSEL OG DERES MUSIK” 14. 3. 2018

ER DEMOKRATIET I FARE? 9. JANUAR 2018

Tirsdag d. 9. januar kl. 14.00 i Kirkeladen
v. Peter Duetoft

Mødet handlede ikke om politik - men om de rammer, vi som medborgere skal præge et samfund i.
Peter Duetoft er nok én af de danskere, der har flest indfaldsvinkler til vor styreform: Han har været organisationsformand, leder af NGOer, valgt til adskillige organer (EU-Parlamentet, Folketinget, Amtsråd og Kommunalbestyrelse). Han er international demokrati-specialist og har i en årrække ledet demokrati-projekter for EU, FN og OSCE.

Peter Duetoft er en ivrig debattør i forsamlingshuse, medier og på de sociale medier. Skriver pt på en bog om de grundlæggende udfordringer for folkestyret. Alt i alt en baggrund, der er et godt grundlag for en åben og aktiv debat.

2017

 

 

SOGNEAFTEN BJARNE NIELSEN BROVST 14.11.2017

SOGNEEFTERMIDDAG I KIRKELADEN 10. OKTOBER 2017

HOSPICE I FREDERIKSHAVN – ET GODT STED AT VÆRE


v. Hospiceleder Birgitte Nielsen


Birgitte Nielsen er en ildsjæl, som på en gang er engageret i at udbrede kendskabet til den lindrende behandling og Hospicefilosofien, men hun er også sygeplejerske og leder, der vil patienterne, pårørende og de ansatte det godt – så Hospice Vendsyssel er et godt sted at være.


Birgitte Nielsen fortalte om patienter, deres hverdag og deres sidste tid, som det formede sig på Hospice.

MUSIKAFTEN MED SOMMERHYGGE I KIRKELADEN 15. AUGUST 2017

Ulrik Bust på saxofon og Martin Jønsson på klaver underholdte med skøn musik.

Der var fællessang og hygge og Menighedsrådet bød på ost og vin.

SOGNEUDFLUGT TIL HAMMER BAKKER OG KAFFE PÅ VODSKOV KRO 4.4-2017

Tur til Muset i Hammerbakker  

Et mindre lokalt museum der viser genstande, som har været i brug i institutions området samt en større foto og inventar samling mm., alt fra dengang det var under Statens Åndsvageforsorg/Særforsorg fra 1916 og frem næsten til i dag, hvor det er Aalborg Kommune, der driver området og dets mange bygninger.
Ved besøg på museet får vi en mindre indføring i hverdagen, som den var på en statsinstitution, der i 60erne og 70erne var arbejdsplads for ca. 1000 ansatte og hjem for ca. 800 beboere.

MARTIN LUTHER

Sogneeftermiddag d. 14. marts 2017 om Martin Luther
v. Provst emeritus Ole Dybro, Sindal

I 2017 er det 500 år siden Reformationen startede, idet Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Dette fejres over hele landet, og vi har valgt Ole Dybro til at komme og markere jubilæet.
Ole Dybro har i mange år arrangeret sogneture til Luthers hjemegn i Tyskland.


TYSKERTØSEN

Tyskertøsen
v. Inge Pedersen

”En kærlighedshistorie fra 2. Verdenskrig”

- En beretning fra det virkelige liv om en ung pige (Inges mor), der forelskede sig hovedkulds i en tysk soldat, og om, hvordan hendes forældre efterfølgende hjalp hende med at tage ansvaret for hendes handling, så hun undgik samme skæbne, som mange andre piger i lignende situation.

- Efterfølgende diskussion om de vilkår, som omverdenen bød disse piger efter krigen - med udgangspunkt i en autentisk beretning, der handler om Anne T‘s oplevelse i tiden efter 5. maj 1945.

INFO-TJENESTE

Her kan du nu tilmelde dig Email-info om gudstjenester og arrangementer.  

* påkrævet

Vælg, hvordan du vil modtage information fra de4kirker.

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet via linket nederst i mailen.

Del dette:

PRIVATLIVSPOLITIK

Gudstjenester

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Tolstrup kirke

De 9 læsninger

24. nov 10:30
11:30
24. nov 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Thise kirke

1. dec 10:30
11:30
1. dec 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Stenum kirke

2. søndag i advent Lucia med skolens kor

8. dec 10:30
11:30
8. dec 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Thise kirke

2. søndag i advent Lucia med kirkens børnekor

8. dec 14:00
15:00
8. dec 14:00 -
15:00

Gudstjeneste i Ø. Hjermitslev kirke

3. søndag i advent

15. dec 10:30
11:30
15. dec 10:30 -
11:30

Andre arrangementer

BegivenhedDato

Menighedsrådsmøde i Kirkeladen

20. nov 19:00
21:00
20. nov 19:00 -
21:00

Babysalmesang i Tolstrup kirke

25. nov 10:00
11:30
25. nov 10:00 -
11:30

Babysalmesang i Thise kirke

2. dec 10:00
11:30
2. dec 10:00 -
11:30

Babysalmesang i Stenum kirke

9. dec 10:00
11:30
9. dec 10:00 -
11:30

Babysalmesang i Stenum kirke

6. jan 10:00
11:30
6. jan 10:00 -
11:30

Babysalmesang i Thise kirke

13. jan 10:00
11:30
13. jan 10:00 -
11:30

KIRKEKALENDEREN APP

Få gudstjenester, møder og sogneoplysninger direkte på din smartphone.

Android
Iphone

 

Læs mere her

KIRKESIDEN

 

 

 

 

BRØNDERSLEV PROVSTI